skip to Main Content

Rudolf Steiner Skolens mediepolitik

Glæden ved at gå glip af noget

Rudolf Steiner Skolen Kvistgård er stolt af at have en mobilfri skole.
Dette indebærer også andre elektroniske udstyr (som Iwatch/Ipad ) brugt til at få adgang til de digitale medier.

  • Vi beder hver klasse om at tale på forældremøder om fælles mål i klassen, som kunne være, hvornår mobiltelefoner introduceres, og hvor lang tid der tillades bestemte computerspil.
  • Vi anbefaler på det kraftigste, at forældrene holder morgenen i nærvær og uden morgenfjernsyn/radio/digitale medier, så børnene har hovedet klar til undervisning og ikke allerede er fyldt med melodier, billeder, nyheder og historier, der begrænser deres muligheder for at optage undervisning.
    3 minutter med negative nyheder om morgenen giver 30% større sandsynlighed for at rapportere dagen negativt, 8 timer senere, da det er afgørende for, hvilken linse du ser dagen igennem. (Shawn Achor). Børn har ikke udviklet et filter eller evner til at forstå, at de fleste nyheder ikke er noget, de kan gøre noget ved eller som truer deres dagligdag direkte.
  • Vi beder forældre om ikke at bruge mobiltelefonen på skolens arealer, ved afhentning af børn og til f.eks. månedsfester.
  • Vi anbefaler at høre klasselærerens mening om både fjernsynsprogrammer/julekalender og computerspil, med hensyn til det aldersrelevante, effekten på undervisningen og det sociale liv i klassen.
  • Hver klasselærer vurderer, hvornår det er aktuelt at samle mobiltelefoner ind om morgenen. Da skolen ikke ønsker at skabe opmærksomhed om mobiltelefoner i Grundskolen, plejer det først at være aktuelt fra 5. / 6. klasse.
  • Mellemskolen og overskolen afleverer mobiltelefonerne efter morgensang og får dem tilbage efter dagens undervisningstimer.
  • Der må ikke anvendes elektronisk udstyr i skolegården. Der kan, efter aftale med den enkelte lærer, anvendes computer i timerne.

Hvorfor en mediepolitik?

Rudolf Steiner Skolen Kvistgård værdsætter skærmfri forbindelse og kommunikation. Vi ønsker, at børnene kan lære at danne venskaber, billeder og leg indefra, samt minimere påvirkningen af indtryk, som f.eks. dikterer, hvad er en god krop? Eller en god ven? De billeder, som digitale medier, computerspil og fjernsynsprogrammer tilbyder danner narrativer med kommercielle intentioner.

Vi brænder for at støtte udviklingen og vedligeholdelsen af ​​medie-reducerede, aldersmæssige miljøer for børn, der går på vores skole. Bag dette engagement ligger en fast tro på, at elektroniske medier påvirker børns udvikling, uanset indholdet. Den passive tilstand og den elektroniske stimulering fra disse medier kan ikke forenes med naturens rytmer. Elektroniske medier mangler den menneskelige tilstedeværelse, som er så afgørende for barnets næring (såvel fysisk som sjælelig) og erstatter det med elektromagnetiske kræfter, som hæmmer sunde sove-og spisemønstre. Et barns behov for kreativ leg og evnen til at skabe billeder indefra, undertrykkes af mekanisk produceret billeddannelse fra tv- og computerskærme.

Erfaringer på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård (og andre Steiner-skoler) viser, at personer, der er beskyttet mod medier i hjemmet er mere tilbøjelige til at opleve og bidrage til positiv læring og sociale interaktioner.

I årtier har Steiner-pædagoger modsat sig al brug af medier for børn, især små børn. At kommunikere dette til forældre er sværere end nogensinde. Situationen er måske analog med den omfattende tobaksbrug i 1960’erne. Samfundet som helhed accepterede cigaretrygning som noget godt, og de få mennesker, der advarede om mulige negative virkninger, blev affærdiget som alarmister og sundhedsnørder.

Heldigvis står medicinske og psykologiske forskere frem og deler bekymringerne med Steiner-lærerne. En stabil strøm af forskning har indikeret de syge virkninger af medieeksponering på såvel børn som voksne. De negative konsekvenser er bl.a. ”fedme, svækkelse af neurologisk udvikling, stigning i aggression, desensibilisering til vold, mænd/kvinder-stereotyper, en vridning af barnets virkelighedsfølelse og modtagelighed for kommercialisme og materialisme”

Læs mere om en Steiner-lærers erfaringer med forældres afhængighedsforhold til digitale medier i USA (San Francisco) i artiklen: Taming the media monster på http://www.goldenbridgesschool.org/uploads/1/9/5/4/19541249/taming-the-media-monster.pdf

Da digitale medier og mobilbrug er både afhængighedsdannende og invaderer familiens private sfære, er det ikke et nemt emne at få dialog og samarbejde omkring. Hvis det er et kompliceret emne for voksne, kan du forestille dig, hvordan det er for unge hjerner: Hjerner, der er meget modtagelige for billeder og lyde, hjerner, der endnu ikke har udviklet evnen til at skelne fantasi fra virkelighed, eller for teenagere der er ved at finde ud af deres egen ’frihed’ i relation til et vanedannende ’apparat’.

Undervisere på Kvistgård-skolen oplever, at så snart eleven får en telefon, med internetadgang, nedsætter det elevens koncentration og interesse for undervisningen, samt har en social effekt. Der er fri adgang til, og der deles fx seksuelt indhold (helt ned til 3. klasse), og de sociale medier og computerspil bruges til at ekskludere klassekammerater. Dette ønsker vi i fællesskab at beskytte vores børn og deres naturlige udvikling mod. Vi mener, at digitale mediers eksponering direkte modvirker det læringsmiljø, skolen forsøger at skabe, hvor læring kan finde sted gennem organiske oplevelser og opdagelser svarende til alderstrinnet.

Derfor har Rudolf Steiner Skolen Kvistgård udviklet denne omfattende mediepolitik.

Vi anser denne politik for en kontrakt mellem skolen, børnene, forældrene og omsorgspersonerne. Igennem denne mediepolitik vil vi alle kunne opmuntre vores børns evne til fantasi, sund følelsesmæssig udvikling, positiv handling og selvstændig tænkning til fulde.

Mediepolitikkens mål

  • Det er vores mål, at børn er mediefri, indtil de er 7 år. Derudover bør børn være behørigt begrænsede i deres udsættelse for medier (tv, video, film, spil, computere, Internet, mobiltelefoner og sociale medier) især i ugens løb.
  • Forældre til mellemskolebørn har et ansvar for at overvåge indhold – begrænse scener med eksplicit vold, seksualiseret- eller voksenindhold og genrer, som kan overstimulere nervesystemet eller påvirke søvnmønstre. Hold øje med din teenager eller præ-teenager, se hvordan indholdet påvirker dem og diskutér eventuelle spørgsmål.

Husk, at brug af både mobil og digitale medier er stærkt afhængighedsdannende, og at både Facebook, Google, YouTube mfl. har teams af hundredevis af højtuddannede psykologer, der arbejder på at maksimere din tid på skærmen, som sker bedst gennem primære følelser som forargelse og angst. Det betyder, at hvis du selv, eller dit barn prøver at minimere skærmtid, vil reaktionerne være lignende et afhængighedsforhold, begyndende med fornægtelse, forhandlinger, vrede. Tristan Harris var sådan en psykolog hos Google, se mere om hans initiativ: ’Time well spent’ HER

Husk at medieeksponering også kan være indirekte, f.eks. at overhøre en voksensamtale om en nyhedshistorie eller samtaler mellem andre børn om et videospil eller film. Yngre børn lærer gennem efterligning og er naturligvis modtagelige for at blive påvirket og skal beskyttes, hvor de ikke kan beskytte sig selv. Ældre børn kan være enormt sensitive for ’gruppepres’ og de oplevelser, klassekammerater omtaler om skærmen.

Vi glæder os til at tage udfordringerne, der ligger i at opnå disse mål, op i fællesskab, da belønningen og berigelsen i de sociale relationer, både i familien og i klassen, samt barnets/elevens evne til at mærke, hvad der er godt for dem selv og deres sociale netværk, er guld værd resten af livet.

”Lad børnene bage kager frem for at se YouTube, og de er mere tilbøjelige til at blive stimuleret og blive fremtidige tech tycoons”

skrives der i en Steiner-skoles nyhedsbrev under ’help kids kick social media adiction” her https://gallery.mailchimp.com/882a464f412a26b91587d406a/files/cabc64f7-860d-47ce-8241-9559fb340d1c/Grapevine_29.04.pdf

Glæden ved at gå glip af noget

Vi inviterer jer ind i glæden ved at gå glip af noget, som på engelsk kaldes: “JOMO – the joy of missing out”, og vi har sammensat en nyttig side, der beskriver “7 nemme måder at trække stikket og skabe kontakt”.

Ifølge Brene Brown er JOMO ” “Feeling content with staying in and disconnecting as a form of self care.” Et paradigmeskift, der fremhæver den følelsesmæssige sundhed i afbrydelsen,  snarere end hvad FOMO forsøger at fortælle os: at hvis du mangler at ’connecte’, er det verdens ende.

Vi anerkender de udfordringer, der er forbundet med at nå disse mål, og at der kræves et løbende engagement af tid og energi både fra skolens side og fra forældrenes side. Vi sætter stor pris på jeres samarbejde og er motiveret for at hjælpe familier med at nå dette mål.

Bliv inspireret:
Se her filmen om forældre i Silicone Valley der sender deres børn til en Steiner-skole, hvor der ingen skærme er til 12. års alderen, ingen mobiler til 13 år. https://www.youtube.com/watch?v=B-ZSeepDmPE

Tak til Squamish Waldorf school and Nelson Waldorf school for deling af deres media policy. https://www.squamishwaldorf.com/wp-content/uploads/2019/01/Squamish-Waldorf-School-Media-Policy.pdf

Unplug og connect på 7 nemme måder (træk stikket og kom i kontakt)

  1. Spil spil

    Alle mulige steder søges der i samfundet efter alternativer til digitale medier (det er ikke kun en Steiner-udfordring). Der er kommet to selskabsspil på markedet, som stimulerer samtale frem for mobil tid; https://www.vertellis.dk/& Smalltalk – big guestions (Tag en digital detox og lær hinanden bedre at kende. Kortæsken rummer 71 spørgsmål på både dansk og engelsk. For 2 eller flere spillere i alle aldre) et spil udviklet af to mødre i Ramløse, Nordsjælland, som ønskede, at deres børn lagde telefonen væk og talte mere sammen. Derfor begyndte de med det selv.

  2. Vær et forbillede

    Tag en pause fra din telefon og andre skærme for at give dit barn din uafbrudte opmærksomhed. Børn lærer skærmtidsvaner fra deres forældre og omsorgspersoner. Forskning viser, at mødre har en højere kvalitet i kommunikation med deres børn, når de laver ikke-skærm-aktiviteter sammen, som at læse og lege med legetøj. Det kan være en skærmfri weekend eller en dag om ugen. Du kan starte med en time om ugen.

  3. Lav et mediefrit rum i huset og/eller kun et rum, hvor computeren og skærmen bruges

    Det kunne være et andet rum end familiens stue, når børnene er mindre, eller netop køkkenet, så forældrene kan være til stede ved børnenes Internetforbrug.

  4. Spis skærmfrit

    Hold maden skærmfri, så børnene lærer at interagere, tale sammen og dele hinandens erfaringer gennem dagen. Du kunne involvere børn i det, der skal gøres i et hushold, dvs. at lave mad, købe ind, lave en madplan, vaske tøj, sætte opvaskemaskinen til eller hjælpe, så alle har et ansvarsområde og ikke er passive deltagere i familiens rytme.

  5. Skab en nærværende morgenrutine, der er skærmfri for alle i huset

    Så nærvær og kvaliteten af kontakten og starten på dagen kan være bærende.

  6. Aftal tydelig begrænsning på skærmtid og overhold den

    Det kan være en gang om ugen eller en halv time ad gangen og husk, at børnene/de unge vil kæmpe imod, da vi taler om afhængighedens mekanismer og sociale medier!

  7. Skærmfri  time inden sengetid

    Unge og børn der ser mere TV, har en øget aggression, men børn, der bruger mindre tid med skærmen og bruger mere tid med deres familie falder i søvn hurtigere, sover længere og har mere tid til kreativ leg.

Skolen samarbejder med Børns Vilkår og SSP om mediebrug

Back To Top